NextStep

Har du en testet forretningsmodel, og er du klar til at tage næste skridt som iværksætter? Få op til 34.000 kr. til målrettet rådgivning, der hjælper dig med at løse de udfordringer du står overfor.

NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig  med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.

Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.

Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.

Hvem kan søge?

NextStep er for ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt og accelerere udviklingen af deres virksomhed.

Du kan søge hvis du:

  • har klare ambitioner om vækst
  • er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
  • har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
  • står over for et tydeligt og strategisk udviklingsbehov, hvor kompetenceløft eller specialiseret rådgivning kan accelerere virksomhedens næste skridt

Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.

Er du stadig på idéstadiet, i meget tidlig afprøvning eller uden klare vækstambitioner, anbefaler vi, at du først styrker dit fundament, før du søger NextStep - du kan fx skrive dig op til at høre om vores nye inkubationsforløb "Fra idé til forretning" lige her.

Ansøgningsrunder og varighed

Der afholdes flere ansøgningsrunder om året, så du har gode muligheder for at søge, når det passer dig. Et typisk NextStep-forløb varer 1–4 måneder – fra ansøgning, over rådgivning, til udbetaling af tilskud.

Hvad koster det at deltage i NextStep?

Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:

  • Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.

eller

  • betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.

OBS: I det nye NextStep er der ikke noget krav om egenfinansiering af det ønskede indkøb. Når du først er optaget, så dækker vi 100% af din udgift dog maks. 34.000 kr. ekskl. moms. Vær opmærksom på at der aldrig ydes tilskud til moms. Læs mere om hvad du kan bruge tilskuddet på her, og hvordan du markedsafsøger og vælger leverandør her.


Sådan vurderes du som ansøger

Ansøgningen består af fem spørgsmål, der giver et samlet billede af virksomhedens udgangspunkt og potentiale. Du skal i ansøgningen:

  1. Præsentére virksomheden og beskriv her og nu-situationen (kundegrundlag, omsætning, finansiering m.m.).
    Det er vigtigt at tegne et tydeligt billede af virksomhedens konkrete situation med angivelse af størrelse på omsætning, antal kunder, nøglepartnerskaber og andre forretningsmæssige forudsætninger, der danner et tydeligt billede af forretningsgrundlaget.
  2. Beskrive founder’s og/eller teamets motivation kompetencer, erfaring og adgang til øvrige ressourcer (fx netværk, advisory board, nøglepartnere mm).
  3. Beskrive virksomhedens ambitioner for vækst og plan for vækst.
    Der skal være en klar og realistisk ambition for virksomheden, der underbygges af en konkret plan med klart definerede indsatser, der sandsynliggør at ambitionen kan opnås. En stærk plan er en plan hvor et alle flere indsatsområder har en tydelig valideret effekt.
  4. Beskrive det konkrete behov for kompetenceudvikling og/eller rådgivning, som tilskuddet forventes anvendt til og hvordan det forløser, eller kan understøtte at, vækstpotentialet forløses.
    Det er vigtigt at den forventede effekt hænger tæt sammen med vækstplan og -ambitioner, således at effekten sandsynliggøres.
  5. Beskrive den umiddelbare konkurrencesituation og markedet for din virksomhed.
    Der bør være et særligt fokus på elementer af innovation og ny værdi der tilføjes til markedet. 

Ansøgningen vurderes ud fra tre hovedkriterier – hver med op til 10 point. Du skal i alt opnå minimum 22 ud af 30 point for at blive optaget.

Forudsætninger (0–10 point)
Der lægges vægt på:

  • en afklaret og testet forretningsmodel
  • traction – fx kunder, samarbejdspartnere og investorinteresse
  • relevant erfaring, uddannelse og track record
  • adgang til ressourcer som netværk eller advisory board

Ambitioner og vækstplan (0–10 point)
Du scorer højt, hvis du:

  • har tydelige vækstambitioner
  • har en konkret, realistisk plan med milepæle
  • kan eksekvere på din plan

Behov for kompetenceudvikling/rådgivning (0–10 point)
Du vurderes ud fra:

  • hvor tydeligt og målrettet dit behov er beskrevet
  • om behovet hænger sammen med din vækstplan
  • om rådgivningen kan forløse eller understøtte din vækst

Information

Ansøgningsfrist d.
20-03-2026 12.00

Kommende ansøgningsrunder

Starter
Slutter
06-04-2026 12.00
30-04-2026 12.00
11-05-2026 12.00
29-05-2026 12.00