Masterclass: Få marketing til at skabe reel pipeline i dine B2B-salg Tilmelding slutter: 10-01-2027 23.55
Skaber din marketing mange leads, men for få reelle salgsmuligheder?
I B2B er kunderejsen ofte lang og involverer flere beslutningstagere. Derfor skal marketing ikke kun skabe opmærksomhed, men aktivt hjælpe salget før, under og efter dialogen med kunden.
På denne masterclass arbejder vi med, hvordan du kan skabe en sammenhængende B2B Growth Machine, hvor LinkedIn, IP-tracking, salgsindsigter og relevant indhold spiller sammen. Målet er ikke flest mulige leads, men en kvalificeret og salgsklar pipeline.
Du får konkret viden om:
- LinkedIn Ads og Thought Leader Ads i praksis
- B2B-kunderejsen og de lange beslutningsprocesser
- Fælles mål og sprog på tværs af salg og marketing
- IP-tracking og account insights: Hvem besøger jeres hjemmeside, og hvordan følger du op?
- Retargeting mod relevante beslutningstagere
- Leadkvalitet frem for leadvolumen
- Fælles definitioner af MQL, SQL og det gode lead
- Feedback mellem salg og marketing
- Indhold, der understøtter salget før, under og efter kundedialogen
Efter masterclassen har du en bedre forståelse af, hvordan marketing kan bidrage til reel pipeline. Du får inspiration til en enkel annonceringsstruktur på LinkedIn, indsigt i brugen af IP-tracking og account insights samt konkrete greb til at styrke samarbejdet mellem salg og marketing.
Masterclassen er særligt relevant for B2B-virksomheder med længere salgscyklusser, som ønsker at skabe flere kvalificerede salgsmuligheder og få salg og marketing til at arbejde bedre sammen.
På Masterclassen møder du
Masterclassen afholdes af Malte Lange fra Lead Your Way. Lead Your Way hjælper B2B- og servicevirksomheder med digital markedsføring på tværs af kunderejsen. Virksomhedens kompetencer omfatter blandt andet LinkedIn Ads, Google Ads, B2B-annoncering, remarketing og online marketingstrategi med fokus på synlighed, kvalificerede leads og resultater på bundlinjen.